Tak for Deres henvendelse.
Vi ringer Dem op snarest.

IPv6 - er du klar?

De sidste frie blokke af IPv4 adresser er nu uddelt til APNIC, det regionale register for Asia Pacific. Derfor er det nu, man skal begynde at planlægge indførelsen af IPv6

 

Af Erik Løth, Systemkonsulent i Nworks

 

I snart mange år har det været forudsagt, at verden er ved at løbe tør for IPv4 adresser. Heldigvis behøver det ikke blive noget problem for hverken samfundet eller virksomhederne, for løsningen er forlængst kommet på plads i form af IPv6 - version 6 af den internationale internetprotokol.

 

Alle de førende operativsystemer, inkl. Windows, Linux og OSX, er også forlængst forberedt på den nye IPv6 protokol. Men hvordan griber man i praksis opgaven an med at indføre IPv6 i en dansk virksomhed i rette tid og uden for meget besvær og for mange omkosninger?

 

IPv6 kører fint sammen med IPv4

Rent teknisk er der ingen større problemer med at tage IPv6 adresserne i brug, og derfor bør de danske virksomheder allerede nu gå i gang med at planlægge, hvornår og hvordan de vil indføre dem, så de kan være forberedt på den revolution, vi vil opleve i de kommende år, hvor antallet af elektroniske enheder, der skal kobles til internettet, vil stige eksplosivt.

 

Det der ikke bør ske i virksomheden er, at udviklingen kommer bag på én, så der lige pludselig kommer en opgave eller noget udstyr, der kræver IPv6, og man ikke er forberedt på det. Derfor bør alle virksomheder snarest få lagt en plan og et budget for indførelsen af IPv6. Dette arbejde bør først og fremmest udføres af virksomhedens egne medarbejdere, men Nworks kan hjælpe med både teknisk viden og praktisk erfaring i alle faser af et sådan projekt med at indføre IPv6.

 

I Nworks har vi allerede taget Ipv6 i brug, hvor det kører uden problemer sammen med IPv4 adresserne.

 

Nye tekniske muligheder med IPv6
 

Den nye internetprotokol giver en lang række nye tekniske muligheder og forbedringer i forhold til IPv4, hvoraf de vigtigste er:

Adressekonvertering (NAT) spares
PSEC er en del af protokollen
QOS er bedre implementeret
Der spares ressourcer på udstyr
Broadcast er stattes af multicast
Det bliver lettere at etablere 'remote access' - og dermed opnå 'mobility'

  
Kontakt Nworks - en del af Atea på tel. 7022 0506 eller salg(@)nworks.dk, hvis du ønsker at vide mere om IPv6 og hvordan du kommer i gang med at tage IPv6 adresserne i brug.